Complianceårshjul: sådan planlægger SMV'er ESG-rapportering

Hvorfor en SMV planlægger ESG-arbejdet i et complianceårshjul

Et complianceårshjul gør ESG-arbejdet til en tilbagevendende plan med opgaver, ansvar og opfølgning. For en SMV kan hjulet samle aktiviteter, der følger af virksomhedens mål, kundernes dataønsker og den valgte rapporteringsramme.

Begynd med at skrive hver ESG-opgave ind i kalenderen, udpege en ansvarlig og fastsætte en intern frist. Notér også, hvilket kundebehov eller hvilket andet relevant krav opgaven skal dække.

Byg hjulet som en tabel med én linje pr. opgave og felterne opgave, ejer, frist, grundlag og status. Fordel opgaverne over årets 12 måneder, så det er synligt, hvornår kortlægning, dataindsamling, rapportering og evaluering finder sted.

Reglerne i hjulet er årsregnskabsloven § 99 a for store virksomheder i regnskabsklasse C, CSRD for store koncerners værdikæder og VS/VSME for SMV'er uden direkte omfattelse.

Grundlaget for hver opgave angiver, om den følger af årsregnskabsloven § 99 a, af et kundekrav eller af frivillig rapportering efter VS. Notér samtidig format og frekvens, så det er tydeligt, hvad der skal leveres, og hvor ofte.

Læg kontrolpunkter ind kvartalsvis: er de planlagte data indsamlet, er kilder og systemer stadig rigtige, og er der nye kundekrav? Så fanges fejl, før rapporten skal sendes.

ESG-årshjulet kan samle kortlægning af væsentlige emner, indsamling af data, dokumentation, rapportering og evaluering. Giv hver aktivitet en ansvarlig og en plads i kalenderen, så opgaverne bliver fulgt op gennem året.

For en SMV betyder det, at § 99 a ikke er et generelt SMV-krav. Bestemmelsen omfatter store virksomheder, bl.a. i regnskabsklasse C. De fleste SMV'er skal derfor planlægge efter kundekrav, bankkrav og frivillig rapportering efter VS.

Flere SMV'er oplever, at kunder kræver dokumentation for, at virksomheden reducerer negative og øger positive påvirkninger. Nogle SMV'er har modtaget henvisninger til kodekser, politikker og krav på kunders hjemmesider. De krav hører i årshjulet på linje med lovkravene.

God bæredygtighedsdokumentation styrker rollen som leverandør i værdikæderne. Årshjulet bør derfor dække både lovkrav og de kommercielle krav, som kundernes rapporteringsbehov skaber.

ESG-rapportering er ikke et lovkrav for ikke-børsnoterede SMV'er. Kravene kan komme fra kunder, og bæredygtighedsarbejdet kan give konkurrencefordele.

For store virksomheder i regnskabsklasse C gælder årsregnskabsloven § 99a fortsat, selv om CSRD er udskudt. Myndigheder, revisorer og långivere ser i stigende grad på, om rapporteringen efter § 99a holder.

For store virksomheder i regnskabsklasse C skal bæredygtighedsrapporteringen efter § 99a indgå i ledelsesberetningen i årsrapporten og udgøre et særskilt afsnit.

§ 99a er i praksis en følg eller forklar-bestemmelse. Politikker, indsatser, væsentlige risici, mål og resultater skal beskrives struktureret og dækkende; det er ikke nok at gøre noget.

Mange SMV'er arbejder allerede med bæredygtighed – med afsæt i FNs verdensmål, gennem lokalt engagement eller via mere klimavenlige produkter. Årshjulet bør bygge oven på det arbejde, der allerede foregår.

Gevinsten for en SMV er forudsigelighed: samme opgaver, samme ejere og samme tidspunkter hvert år. Det gør det lettere at svare hurtigt, når en kunde efterspørger data.

Et complianceårshjul for en SMV skal navngive opgaverne, ejerne og opfølgningen gennem året. Hjemlen til bæredygtighedsrapporteringen er årsregnskabsloven § 99 a. Bestemmelsen omfatter bl.a. store virksomheder i regnskabsklasse C.

Et anvendeligt ESG-årshjul viser for hver opgave, hvem der ejer den, hvornår den skal udføres, og hvilket kundebehov eller rapporteringsgrundlag den understøtter. Brug de samme felter til både dataindsamling, kontrol og rapportering.

Kortlæg ESG-krav, interessenter og værdikæde

Start med at liste de parter, der efterspørger data og dokumentation: kunder, banker, investorer, offentlige udbud og rapporteringspligtige samarbejdspartnere. For hver part skal det noteres, hvilke oplysninger der skal leveres, i hvilket format og hvor ofte.

Opgaven i kortlægningen er at notere, om kunden er omfattet af § 99 a eller CSRD, hvilke data der skal leveres, i hvilket format og hvor ofte. Ejer: ledelsen. Frist: før dataindsamlingen begynder.

SMV'er skal kunne levere strukturerede og verificerede ESG-data for at bevare kontrakter, sikre banklån eller vinde offentlige udbud. Store koncerner er forpligtet til at dokumentere og auditere deres værdikæder, og det skaber datakrav nedad.

Notér, hvem der følger op: kunde, bank, investor, offentligt udbud eller revisor.

Rapporteringspligtige virksomheder er afhængige af data om bl.a. forbrug og udledninger fra både underleverandører og kunder. I begge tilfælde kan der være tale om SMV'er, og kravene gælder hele værdikæden.

En rapporteringspligtig virksomhed kan derfor have brug for data fra en leverandør eller kunde, den ikke har direkte transaktioner med. SMV'en bør kortlægge både direkte og indirekte databehov og ikke kun se på sine nærmeste aftaleparter.

Et produkt med stor miljøpåvirkning, f.eks. CO2-udledning, kan være væsentligt, selv om det kun udgør en begrænset andel af den samlede pris på slutproduktet.

Væsentligheden vurderes ud fra både den finansielle indvirkning og bæredygtighedspåvirkningen. Det afgør, hvor langt ud i værdikæden databehovet rækker.

Produkter og kunder med høj påvirkning eller stor strategisk betydning bør derfor først have faste datapunkter i årshjulet.

Kortlægningen bør skelne mellem årsregnskabsloven § 99a, CSRD og den frivillige standard. § 99a gælder store virksomheder i regnskabsklasse C; de 12 ESRS-standarder gælder store virksomheder direkte omfattet af rapporteringskravene.

For en SMV uden direkte omfattelse kommer kravene typisk fra en kunde, bank eller anden rapporteringspligtig part. Noter derfor, om kunden er omfattet af § 99a eller CSRD.

Notér for hver interessent, om kravet er et lovkrav, et kontraktkrav eller frivilligt. Det afgør, hvor stramt opgaven skal styres, og hvem der skal godkende data.

Lav en kravmatrix med én række pr. interessent og kolonnerne interessent, krav, format, frekvens, ejer og frist. Matricen bliver grundlaget for, hvilke datapunkter der skal ligge i årshjulet.

Gennemgå matricen på et fast tidspunkt hvert år, og opdatér den, når kunder skifter system eller stiller nye krav. Nye krav skal ind i hjulet, før de bliver akutte.

Reglen for kundekrav kan være CSRD-værdikædekrav eller § 99 a, hvis kunden er omfattet. For SMV'en selv kan reglen være VS/VSME, når der ikke er direkte omfattelse.

For hver part – kunde, bank, investor, offentligt udbud, rapporteringspligtig samarbejdspartner, revisor og myndighed – skal årshjulet angive opgave, ejer og frist.

Kortlægningen bør gentages hvert år, fordi rapporteringspligtige virksomheder kan have behov for data fra parter længere ude i værdikæden. Den skal opdatere interessenter, kundekrav, væsentlige emner, datakilder og ansvarlige.

Vælg ambitionsniveau: frivillig standard eller kundekrav?

Mere end 9 ud af 10 danske virksomheder er SMV'er. SMV'er opfordres nu til at bruge den frivillige standard (VS) for bæredygtighedsrapportering.

Den frivillige standard forkortes VS og hedder på engelsk Voluntary Standard. Den er EU's frivillige standard for SMV'er og omtales også som VSME-rammeværket.

VS er målrettet SMV'er og større virksomheder, der ikke er direkte omfattet af CSRD. Standarden er frivillig, men strategisk vigtig for forretningen.

VS skal gøre ESG-rapportering enkel, overskuelig og relevant og samtidig imødekomme stigende krav fra kunder, investorer og banker, som har rapporteringspligt.

Den frivillige standard giver et godt udgangspunkt for at komme i gang. ESG-rapportering er ikke et lovkrav for ikke-børsnoterede SMV'er, men kunder kan stille krav.

ESG-teknologi kan integrere forenklede standarder som VSME-rammeværket, så SMV'er kun måler og rapporterer på områder, der faktisk er væsentlige for forretningen.

Ambitionsniveauet bør derfor vælges ud fra to spørgsmål: Hvilke kundekrav skal besvares nu, og hvilke væsentlige datapunkter skal kunne dokumenteres over for banker og investorer?

Den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering indeholder et basismodul, et tillægsmodul og en væsentlighedsvurdering. Det giver en trinvis ramme for, hvad SMV'en skal rapportere.

Begynd med basismodulet, og tilføj tillægsmodulet, når en kunde eller bank efterspørger flere datapunkter. Væsentlighedsvurderingen afgør, hvilke datapunkter der er aktive for virksomheden.

ESRS består af 12 standarder for store virksomheder, der er direkte omfattet af rapporteringskravene. For SMV'er er VS og VSME-rammeværket det forenklede spor.

Klimaklars online læringsplatform er gratis for alle virksomheder. Der findes desuden en tilskudspulje for SMV'er til cirkulær omstilling i værdikæden.

Tilskudspuljen for SMV'er til cirkulær omstilling i værdikæden er åben. Der kan søges støtte til cirkulær omstilling i værdikæden.

Vælg format efter modtageren: VS/VSME til frivillig rapportering, kundens format ved kundekrav og ledelsesberetningen ved § 99 a. Beslutningen tages af ledelsen, før det første datakrav skal besvares.

For en SMV uden direkte omfattelse er valget konkret: Brug VS, når kunder ikke kræver mere. Brug kundens format, når en rapporteringspligtig kunde kræver data. Ejer: ledelsen. Frist: før første kundedialog.

Skelnen er enkel: Kan kunden acceptere data efter VS/VSME, er det tilstrækkeligt. Kræver en rapporteringspligtig kunde ESRS-datapunkter, leverer SMV'en dem i kundens format.

Er virksomheden selv omfattet af § 99 a, følger rapporteringen lovens oplysningskrav uanset kundernes ønsker. Så skal begge spor planlægges i hjulet.

ESG-rapportering for SMV'er: Lovkrav vs. Kundekrav vs. Frivillig standard

Fordeler og ulemper ved at bruge VS/VSME for SMV'er

Planlæg ESG-opgaverne i årshjulets faste rytme

Placér opgaverne i fire dele af virksomhedens planlægningscyklus: kortlægning ved cyklussens start, dataindsamling gennem året, rapportering før relevante afleveringsfrister og evaluering efter rapporteringen. Årshjulet skal vise, hvem der gør hvad og hvornår.

Kortlægningen opdaterer interessenter, kundekrav, væsentlige emner, datakilder og ansvarlige. Dataindsamlingen bør være en fast rutine og ikke et årsafsluttende projekt, fordi kunder og rapporteringspligtige parter kan efterspørge data løbende.

Fase 1 skal kunne beskrive den proces, virksomheden har gennemført for at identificere de oplysninger, der medtages i rapporteringen. § 99a kræver, at den proces oplyses.

Rapporteringstidspunktet skal ligge før de dialoger og deadlines, hvor data skal bruges: kundens egne rapporteringsfrister, bankens opfølgning, offentlige udbud eller revisorens kontrol.

Tidsfæstede mål hører i fase 3: hvor det er relevant absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050. Parisaftalen fra den 12. december 2015 og målet om klimaneutralitet senest i 2050 er rammen.

Sæt interne frister før de eksterne: rapporten skal være færdig, kontrolleret og godkendt, inden kunden eller banken skal bruge den.

Planlæg baglæns fra afleveringsdatoen: sæt delmål for dataindsamling, kontrol og godkendelse, så der er tid til rettelser.

Efter rapportering og revision fastsættes evalueringen, så næste års hjul bygger på faktiske datahuller og gentagne kundekrav. Kadencen skal knyttes til SMV'ens eget regnskabsår og de kontraktuelle frister, virksomheden er bundet af.

Årshjulet kan nummereres: 1) tidlig kortlægning, 2) løbende dataindsamling, 3) rapportering før kundedialoger og revisionsfrister, 4) evaluering efter rapportering og revision. De fire trin gentages hvert regnskabsår.

Eksempel på rækker i hjulet: Opdatér interessent- og kravkortlægning (ejer: ledelsen). Indsaml forbrugs- og aktivitetsdata løbende (ejer: økonomi/regnskab). Kontrollér de valgte datapunkter for VS (ejer: ESG-ansvarlig). Saml og gennemgå rapporten før kundens afleveringsfrist (ejer: ledelsen). Evaluer datahuller efter rapportering (ejer: ledelsen).

Fase 1 skal være afsluttet, før fase 2 begynder. Fase 3 skal ligge før kundens rapporteringsfrist, bankens opfølgning, offentlige udbud og revisorens kontrol. Fase 4 skal ligge efter rapportering og revision.

Hvis virksomheden er omfattet af § 99a, skal bæredygtighedsrapporteringen med i ledelsesberetningen i årsrapporten. Rapporteringen skal udgøre et særskilt afsnit.

Ved starten af planlægningscyklussen opdaterer ledelsen interessenter, kundekrav, væsentlige emner, datakilder og ansvar. Fristen er, før dataindsamlingen begynder. Notér også, hvilket krav eller hvilken valgt rapporteringsramme opgaven vedrører.

Gennem året indsamler økonomi eller regnskab, indkøb og den ESG-ansvarlige de data, som kortlægningen har udpeget. Aftal, hvor oplysningerne registreres, og hvornår de kontrolleres. Fristen for indsamlingen følger virksomhedens planlagte rapportering og afleveringer.

Før en kundeleverance eller anden relevant rapporteringsfrist samler den ansvarlige rapporteringen og kontrollerer, at de nødvendige oplysninger er med. Sæt den interne frist før afleveringsdatoen, så der er tid til gennemgang og rettelser.

Efter rapporteringen gennemgår ledelsen datahuller, gentagne kundekrav og manuelle arbejdsgange. Registrér ændringerne, og brug dem til at justere næste planlægningscyklus.

Brug kolonnerne opgave, ejer, frist, grundlag og status. Fordel gentagne aktiviteter på de måneder, der passer til virksomhedens egne afleveringsdatoer og arbejdsrytme.

Del gerne hjulet i to spor: ét for de lovpligtige opgaver efter § 99 a og ét for kundekrav og frivillig rapportering efter VS. Så er det tydeligt, hvad der gælder uanset kunder.

Læg dataindsamlingen tæt på de processer, der skaber data: indkøb ved leverandørdata, økonomi ved forbrugstal og HR ved medarbejderdata. Så bliver registreringen en del af driften.

Brug en tjekliste før hver aflevering: er alle datapunkter indsamlet, kontrolleret og godkendt, og er usikkerheder noteret? Tjeklisten hører til fase 3.

Registrér efter hver rapportering, hvad der tog tid, hvilke data der manglede, og hvilke kundekrav der gik igen. Det bliver input til næste års kortlægning.

Fordel roller, tid og ESG-prioritering

Hvert krav i årshjulet bør have en navngiven ejer. Typisk ejer økonomi/regnskab data fra regnskabssystemet, indkøb leverandørdata, HR medarbejderdata, og ledelsen beslutningen om væsentlighed og ambitionsniveau.

Uden ejerskab bliver dataindsamlingen ad hoc-opgaver. Kravene ændrer sig løbende, så nogen skal følge lovgivningen.

Fordel opgaverne efter, hvem der sidder på dataene: økonomi/regnskab, indkøb, HR og ledelsen. Sæt navn på hver opgave, så ansvaret ikke bliver uklart.

SMV'er har ofte økonomiske og ressourcemæssige begrænsninger, når de skal balancere efterlevelse og innovation.

Prioriteringen bør følge forretningskritikalitet: Krav, der er nødvendige for at bevare kundekontrakter, banklån eller adgang til offentlige udbud, kommer først. Krav med lavere væsentlighed og ingen direkte efterspørgsel kan håndteres senere eller i et lettere format.

Målet er at indbygge efterlevelse i eksisterende processer, så den ikke bliver et separat udviklingsstop.

Hvis § 99a er relevant, bør ejeren af ledelsesberetningen indgå i årshjulet sammen med økonomi/regnskab. § 99a kræver en sammenhængende og reflekteret redegørelse, ikke blot en liste af initiativer.

For § 99a skal rapporteringen beskrive ledelsens rolle, ekspertise og færdigheder i bæredygtighedsspørgsmål. Den skal også oplyse, om der findes incitamentsordninger knyttet til bæredygtighed for ledelsen. Den opgave bør have sin egen ejer.

For § 99 a bør ejeren af ledelsesberetningen følge lovens oplysningskrav gennem hele året: politikker, due diligence, væsentlige risici samt mål og resultater.

Prioriter rækkefølgen: først krav, der er nødvendige for at beholde en kontrakt, et lån eller en udbudsadgang. Derefter krav med lavere væsentlighed, som kan håndteres i et lettere format.

Læg et kvartalsmøde ind, hvor ledelsen gennemgår status på hjulet: hvad er færdigt, hvad mangler, og er der nye krav fra kunder eller offentlige instanser?

Skriv for hver opgave, hvilken regel eller hvilket kundekrav den bygger på. Så kan hjulet opdateres, når kravene ændrer sig.

Regel: § 99 a for bæredygtighedsrapporteringen, VS/VSME for frivillig rapportering og CSRD for kundekrav i værdikæden.

Dokumentér, hvem der har udført og godkendt hver opgave. Det giver et spor, der kan vises frem for kunde, bank eller revisor.

Saml ESG-data og dokumentation

Når ESG-oplysninger ligger spredt i lokale regneark, kan det være svært at bevare overblikket over datakilder, ansvar og dokumentation. Et fælles arbejdsflow kan gøre det tydeligt, hvem der skal levere og kontrollere oplysningerne.

Aftal, hvordan beregninger og ændringer dokumenteres, og hvem der kontrollerer dem. Gem oplysninger om datakilde, ansvarlig og kontrol, så virksomhedens rapportering kan følges tilbage til det materiale, den bygger på.

Når virksomheden vurderer digitale værktøjer, bør den undersøge, om de kan samle de datakilder og kontroltrin, som årshjulet kræver. Vælg funktioner ud fra de konkrete opgaver, ansvar og rapporteringsbehov.

Strukturerede data fra leverandører og regnskabssystemer giver mere pålidelig dokumentation, som kan bruges over for kunder, banker og revisorer. For SMV'en betyder det færre manuelle overførsler, færre formler der skal vedligeholdes, og et spor, der kan fremvises ved forespørgsel.

Rapporteringen efter § 99a skal indgå i ledelsesberetningen i årsrapporten som et særskilt afsnit. Det er her, data og dokumentation skal kunne følges tilbage.

Efter årsregnskabsloven § 99a skal rapporteringen blandt andet beskrive forretningsmodel og strategi, politikker, due diligence-procedurer, væsentlige risici samt mål og resultater. Har virksomheden ikke politikker på bestemte områder, skal det forklares.

Rapporteringen skal medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation.

Forretningsmodel og -strategi skal beskrives med modstandsdygtighed over for risici, muligheder, planer og finansierings- og investeringsplaner. Hvor det er relevant, skal eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter oplyses.

§ 99a kræver tidsfæstede bæredygtighedsmål, hvor det er relevant absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050. Rapporteringen skal også oplyse om ledelsens rolle og eventuelle incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål.

§ 99a henviser til Parisaftalen vedtaget den 12. december 2015 og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Data og dokumentation bør derfor kunne følges tilbage til de oplysninger, ledelsesberetningen bygger på.

§ 99a kræver desuden oplysning om virksomhedens fremskridt med at nå de tidsfæstede mål, og om målene for miljømæssige faktorer bygger på videnskabelig dokumentation. Begge oplysninger skal kunne dokumenteres.

Data skal kunne følges fra rapporten tilbage til kilden: hvilket system, hvilken beregning og hvem der kontrollerede. Det er kernen i et revisionsspor.

For § 99 a skal data og dokumentation dække forretningsmodel og strategi, politikker, due diligence-procedurer, væsentlige risici, mål og resultater. Det skal også omfatte ledelsens rolle, ekspertise og færdigheder samt incitamentsordninger. Ejer: ejer af ledelsesberetningen. Frist: før rapportering.

Aftal, hvor længe data og dokumentation opbevares, og hvem der har adgang. Ryddelige arkiver gør næste års rapportering hurtigere.

Regel: årsregnskabsloven § 99 a. Frist: før rapportering.

Kontrollér tallene, før de forlader virksomheden: stemmer forbrugstal med regnskabet, og er beregningerne dokumenteret? Kontrollen hører til før hver aflevering.

Brug digitale værktøjer i ESG-årshjulet

ESG-teknologi kan automatisere indlæsning af forbrugsdata, beregne CO2-aftryk og generere rapporter.

Ved valg af digitale løsninger bør SMV'en sammenholde funktionerne med de opgaver, der står i årshjulet. Undersøg, om værktøjet understøtter de nødvendige datapunkter, ansvar, kontroller og rapporteringsformater.

Teknologien kan også integrere forenklede standarder som VSME-rammeværket, så SMV'en kun måler og rapporterer på det væsentlige.

I årshjulet bør teknologien være motoren for faste aktiviteter: integrationer til regnskab og forsyningsregistre, definerede datapunkter for VS/VSME, automatisk beregning og generering af revisionsklare rapporter. Data bør indlæses løbende, så rapporteringsperioden ikke bliver en manuel top.

Teknologien skal understøtte de krav, der er kortlagt i værdikæden, og de områder, der er vurderet væsentlige.

For § 99a bør teknologien kunne understøtte oplysninger om forretningsmodel, strategi, politikker, due diligence, risici, mål og resultater. Den bør også kunne håndtere tidsfæstede mål for 2030 og 2050.

For VS kan basismodul, tillægsmodul og væsentlighedsvurdering styre, hvilke datapunkter der er aktive. Teknologien bør kunne generere revisionsklare rapporter til kunder, banker og revisorer.

De færreste SMV'er har budget til at ansætte en dedikeret bæredygtighedsafdeling eller til dyre, eksterne konsulenthuse. Cloudbaserede løsninger er det praktiske alternativ.

For en SMV kan ESG-arbejdet kræve koordinering af data, ansvar og rapportering. Et årshjul med faste aktiviteter gør det muligt at planlægge arbejdet og følge op på, om opgaverne er gennemført.

Vælg teknologi efter opgaverne i hjulet: integrationer til regnskab, faste datapunkter, automatisk beregning og rapporter, der kan godkendes og gemmes.

Teknologien bør understøtte VS/VSME's basismodul, tillægsmodul og væsentlighedsvurdering samt § 99 a's oplysningskrav.

Evaluer og juster næste års ESG-årshjul

Efter rapportering, revision og kundedialog bør SMV'en gennemgå, hvor data manglede, hvilke kundekrav der gik igen, og hvor der blev brugt manuelle arbejdsgange.

Manglende revisionsspor og beregningsfejl er konkrete svagheder ved regnearksbaseret ESG-styring. De bør føre til justeringer af datakilder og integrationer.

Opdater ansvarlige, datakilder, integrationer og ambitionsniveau. Fordi rapporteringspligtige virksomheder kan have behov for data fra parter længere ude i værdikæden, bør interessentkortlægningen gentages hvert år.

Lovgivningen ændrer sig løbende. Næste års årshjul skal derfor justeres med nye krav, nye kundeforespørgsler og de erfaringer, rapporteringen gav.

Ved evalueringen bør SMV'en kontrollere, om den kan følge eller forklare på områder uden politikker. Det er et krav efter § 99a.

Ved evalueringen kontrolleres det også, om rapporteringen viser fremskridt mod de tidsfæstede mål for 2030 og 2050. Målene skal være tidsfæstede, hvor det er relevant.

Myndigheder, revisorer og långivere ser i stigende grad på, om rapporteringen efter § 99a holder. Det bør indgå i evalueringen.

Hvis CSRD er udskudt, ændrer det ikke kravene for virksomheder, der er omfattet af § 99a i dag. Næste års hjul skal derfor tage højde for både § 99a, kundekrav og frivillig rapportering efter VS.

Lad evalueringen pege fremad: opdatér ansvarlige, datakilder og ambitionsniveau, og gentag interessentkortlægningen, fordi rapporteringspligtige kunder kan få behov for data længere ude i værdikæden.

Evalueringen skal følge op på både § 99 a, kundekrav og frivillig rapportering efter VS. Den skal kontrollere, om data og dokumentation kan følges tilbage, og om målene for 2030 og 2050 er tidsfæstede.

Ved evalueringen skal SMV'en kontrollere, om den kan følge eller forklare på områder uden politikker. Det er et krav efter § 99 a. Ejer: ledelsen. Frist: efter rapportering og revision.

Evalueringen skal også kontrollere, om rapporteringen viser fremskridt mod de tidsfæstede mål for 2030 og 2050. Ejer: ejer af ledelsesberetningen. Frist: før næste års fase 1.

Ved evalueringen kontrolleres opgave, ejer, frist og regel for næste års hjul. Det gælder § 99 a, kundekrav og frivillig rapportering efter VS.